Hjemmelavede bolsjer – Den perfekte værtindegave

0
550
Hjemmelavede bolsjer

Står du og mangler den perfekte værtindegave eller har du bare brug for lidt selvforkælelse? Bolsjer, eller bolcher, er den ultimative hyggeprojekt hjemme, med næsten meditativ effekt.

Det gode ved bolsjer er, at du kun skal kende en opskrift, så kan du selv variere med smag og farve i det uendelige. Er du til Lakridsbosljer eller kongen af Danmark? Det kan også være en snoet variant, som på billedet ovenfor, hvis du vil lave dine egne julestokke. Selv elsker jeg altheabolsjer, og dem er der langt imellem i butikkerne. Heldigvis kan man nemt lave dem selv.
Det er dog en helt anden ”crowd pleaser” jeg vil vise nu.

Dameskrå

Navnet Dameskrå stammer fra de gamle tider hvor det var normalt at mænd rendte rundt og tyggede skrå. Det var ikke elegant for en Dame at tygge og spytte skrå, hvorfor de i stedet fik et stort lakridsbolsje at sutte på. Egentlig vil jeg da også selv foretrække et godt lakridsbolsje.

Det er netop lakridsbolsjet du kan se, hvordan man laver her.

Det skal du bruge:

1 bradepande eller bolcheplade/væv
1 kasserolle (aluminium)
1 saks
1 termometer (Max. 200 grader)
2 spartler eller gafler
Evt. et par olierede handsker (så du ikke brænder hænderne)
Glas eller dåser til opbevaring af de færdige bolsjer

Bradeplade, spartler og evt. handsker indsmøres i en smagsneutral olie.

Til en bolsjegrundmasse indgår:

1,½ dl vand.
5 dl. sukker
1½ dl. druesukker eller glycose.

Og til lakridsbolsjerne yderligere:

1,5 tsk lakridssirup/Ekstrakt
1 tsk Stjerneanisolie
lakridspulver til at vende bolsjerne i

Et startsæt til bolsjer

Som med så meget andet, gælder det om at have udstyret i orden. Ovenstående kan fint gå an, men ellers vil jeg anbefale et startkit, hvor det du skal bruge indgår.

Dette bolsjesæt indeholder:

Bolsjevæv, termometer, plastskraber, målesprøjte, druesukker, lakridsekstrakt, salmiaksalt, rød slikfarve, sort slikfarve og stjerneanisolie.

Startsæt

Hav alle tingene klar inden du starter. Det er ikke vanskeligt at lave, men nåt massen at koge for længe kan den blive bitter og ligger den på vævet imens du henter saks osv. Så bliver den for hård at arbejde med. Derfor; Hav det hele inden for rækkevide.

Fremgangsmåde

  1. Smør bolsjevævet med ganske lidt olie på begge sider og læg det på bagepladen. Smør plastskrabere og sakse med en smule olie.
  2. Kom vand, sukker, lakridssirup og druesukker i gryden og sæt den på fuld varme med låg.
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og termometeret sættes i gryden.
  4. Kog op til nøjagtigt 162°C og hæld massen ud på bolsjevævet.
  5. Vent 1 min.
  6. Når massen er lidt fastere tilsættes olien (Og evt. sort slikfarve, hvis du har købt startsættet). Ælt med plastskraberne til massen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne.
  7. Saml massen i en klump og træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer eller formes til slikkepinde (Og så skal der altså sættes en pind i nu, for senere er den for hård). Lad ikke bolsjerne røre hinanden.
  8. Vend polsjerne i lakridspulver/lakridsekstrakt når de er afkølet helt.
  9. Bolsjerne pakkes lufttæt når de er afkølet.

Det skal du passe på

Det er jo en meget varm sukkermasse som du skal arbejde med, så vær forsigtig. Man kan altså godt brænde sig rigtig grimt. Når det så er sagt, så er der altså ikke noget andet der skal holde dig tilbage.
Det værste der kan ske er, at massen hænger ved bordet, eller i redskaberne, så derfor er det vigtigt lige at give redskaberne en let olie inden.

Tips og endnu flere opskrifter

Det er næsten kun fantasien der sætter grænser, men kan man godt lide at arbejde efter en opskrift, eller søger du blot inspiration, så find en masse gode opskrifter her: http://www.bolsjehuset.dk/soede-bolsjer

Skal du lave julestokke som ovenfor, så deles grundmassen, hvor den ene får hvid farve og den anden rød. Begge farver skal smage af pebermynte, ellers blir det lidt kedeligt. Lav lange pølser og sno dem om hinanden. Så nemt er det.

Kast dig ud i det. Det er også rigtig sjovt for børn at lave deres egne bolsjer, men der skal lige være en voksen med til massen er kold nok.
Kommenter gerne nedenfor, hvis der er spørgsmål eller andet der kan bruges til inspiration.

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her