Hjemmelavet yoghurt – Nem opskrift på yoghurt i høkasse

0
118
Hjemmelavet yoghurt

Det er muligvis det morgenmadsprodukt der spises mest af i Danmark, og man kan sige meget om kvaliteten af de produkter der findes på hylderne, men i min verden smager det bare ikke nær så godt som hjemmelavet yoghurt. Det har selvfølgelig også noget at gøre med den lave fedtprocent, der er i de fleste yoghurtprodukter.

Yoghurt har det hele

Oprindeligt er yoghurt en tyrkisk opfindelse og er kendetegnenede ved syrning af mælk. Ved syrningsprocessen omannes laktosen i mælken, også kendt som mælkesukker, til mælkesyre og aromaer. Der er denne proces der tykner mælken og giver yoghurten dens konsistens og karakteristiske syrlige smag.

Det er faktisk to bakteriearter der tilsættes mælken ved fremstillingen, hvilket er noget man har gjort på forskellig vis i århundreder. Tyrkerne havde ”yogurut” helt tilbage i det 8. århundrede, som er her man første gang støder på det vi i dag kender som yoghurt.

Dengang spiste man yoghurten på grund af dens helbredende egenskaber. Det siges at yoghurten har været brugt mod indre sygdomme og råddannelse i tyktarmen. Helt op i 1966 anbefalede en svensk professor yoghurten mod migræne.

I Mellemøsten har man gennem generationer troet på yoghurtens lægende kraft. Den skulle have betydning for en lang levealder, og yoghurt med hvidløg skulle være et udmærket middel mod tuberkulose, dysenteri – ja endda kunne kurere skaldethed!

Men hvorfor så hjemmelavet yoghurt?

De fleste køber med glæde deres yoghurt i supermarkedet, men det er faktisk utrolig nemt at lave selv, og det smager bare mange gange bedre. Fedtprocenten er måske også lidt højere, men så spiser man heller ikke så meget. Se her, hvordan du med få trin kan lave en skøn og cremet yoghurt.

Hjemmelavet yoghurt
Udskriv
Cremet hjemmelavet yoghurt

Der er noget særlig dejligt over at lave hjemmelavet yoghurt. Man føler sig henført til de gamle husholdninger, og det er en rigtig rar følelse. Som med det meste hjemmelavede, så smager det bare bedre, og så er det en skøn base for et utal af varianter. Du kan tilføre smag efter behag. Blendedt frugt eller honning, sirup eller anden smagsgiver kan bruges.

Ret: Morgenmad
Køkken: Verdenskøkkenet
Antal: 1 portion
Ingredienser
  • 1 liter sødmælk
  • 1 dl yoghurt natural (Brug gerne af den sidste portion du lavede)
  • 1 dl piskefløde
Sådan gør du
  1. Opvarm mælken i en gryde til omkring 85-90 grader. Lige under kogepunktet. Brug gerne et sukkertermometer, eller vær opmærksom på hvornår overfladen bryder.

  2. Lad massen afkøle til omkring 40-45 grader. Rør yoghurten og fløden i mælke.
    Det er vigtgt at lade den køle til under 45, da det tager meget af det syrlige af.

  3. Nu stilles gryden i høkasse, hvilket vil sige godt pakket ind i tæpper og så i sengen. Lad den stå og hvile i 6-8 timer.

  4. Efter de små 8 timer tages yoghurten frem og røres blank og jævn. Hæld yoghurten på skoldede flasker og stil den i køleskabet til den skal spises.

Opskriftsnoter

Du kan bruge alle slags mælk. Jeg bruger personligt sødmælk, men letmælk og minimælk går også an. De bliver bare henholdsvis lidt tykkere eller lidt tyndere i konsistensen.

Jeg vil godt lige slå et slag for økomælk. Du kan godt bruge konventionel, men økomælk indeholder flere af de gode bakterier. Det er vigtigt for yoghurtkulturen og især opstarten af processen.

Fun facts

Yoghurten har ud over de påståede gode egenskaber også nogle beviste værdier.

  • Mælkebakterierne i yoghurt kan være med til at sænke blodtrykket.
  • Yoghurt mindsker risikoen for diabetes med 28%. Her skal det dog være den fedtfattige variant.
  • Det siges at yoghurt kan forebygge depression. Studier viser op til 22% lavere risiko for at udvikle depression hvis man spiser (ikke fedtfattig) yoghurt.
  • Du kan sagtens fryse din yoghurt og bevare de gode bakterier. De kan nemlig tåle turen i fryseren.
  • Laktose-intolerante mennesker kan bedre fordøje yoghurt end almindelig mælk.

(Kilde: http://karenlyager.dk/10-ting-du-muligvis-ikke-vidste-om-yoghurt/)

Prøv det selv

Giv det et forsøg og det ender sikkert med at denne hjemmelavede yoghurt bliver en af dine ugentlige rutiner.
Du kan også lave din egen mysli og enda en lækker chokoladesirup, som vil løfte din morgenmad til nye højder.

Giv gerne en tilbagemelding i kommentarsporet nedenfor.

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her