Madbrød på grill er et skønt tilbehør

2
126
Madbrød på grill

Skal du bruge et alsidigt madbrød, der kan laves på grillen? Dette brød går godt til det meste. Om det er til forret, hovedret eller osten, så fungerer det godt.

Hvorfor grille madbrød?

Der er flere grunde til at grille sit brød. For det første får man smagen af gril i brødet, hvilket jo løfter alt. Men ved den hårde undervarme får brødet en dejlig sprød skorpe, også på undersiden. Det skal lige nævnes, at brødet skal på en bagesten i grillen. Se her, hvordan du laver det perfekte brød.

Madbrød på grill
Udskriv
Madbrød på grill

Et virkelig skønt brød til grillen. Enkelt at lave, og det skal det også være, for man vil gerne bare slappe af og nyde grilleriet, uden for megen arbejde.

Ret: Tilbehør
Køkken: Verdenskøkkenet
Antal: 8 personer
Ingredienser
  • 200 gram hvedemel
  • 150 gram durumhvede
  • 25 gram gær
  • 50 gram smør eller flydende margarine
  • 2 dl mælk
  • 1/2 dl yoghurt natural eller A38
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt gerne flagesalt
  • 1/2 tsk tørret rosmarin
  • 1/2 tsk tørret timian
  • God olivenolie
Sådan gør du
  1. Smelt smørret i en gryde, og hæld det i en skål sammen med mælken. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt yoghurten. Tilsæt mel, mælk, sukker og salt, 1 spsk olivenolie og ælt dejen eller rør den på en røremaskine til en lind og fast dej. 

  2. Form dejen til et stort fladt brød på ca. 30 cm i diameter, og læg det på bagepapir. Skær krydser i dejen/brødet, næsten hele vejen igennem, så der laves 8 brudlinjer. Krydder brødet med timian, rosmarin og groft salt og slut af med at dryppe olivenolie ud over brødet.

    Brød inden bagning
  3. Lad brødet hæve i 30 minutter, og sæt det derefter på en pizzasten i grillen, ved 220 grader i ca. 18-20 minutter.

    Brød på pizzasten
Opskriftsnoter

TIP!! Lad brødet stå på bagepapir, men klip bagepapiret til, så det følger brødets form. På den måde glider brødet nemt over på pizzastenen, og er nemt at trække af igen når det er færdigbagt.

Så gi’ madbrødet en chance

Det giver god mening at grille sit brød, og man får både en skøn sprød skorpe og en fantastisk autenstisk smag.

Prøv det selv og skriv gerne tilbage, hvad du synes. Har du tips eller tricks, der kan løfte opskriften yderliger, så skriv det også gerne i kommentarsporet nedenfor.

2 KOMMENTARER

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her