Pizzadej – en hurtig og nem opskrift på pizzadej

6
3592

Pizza er en fantastisk spise, når den er lavet ordenligt. Det enkle er at foretrække, hvis det skal være autentisk. Glem alt om deep pan pizza, pizzaburgeren og andre underlige tiltag. – Her får du en hurtig og nem opskrift på pizzadej.

En klassisk pizza kan dog være mange ting, især hvis du besøger Italien. I Napoli og Rom finde du den tynde sprøde skorpe, mens du på sicilien oplever en mere luftig dej.

Selv foretrækker jeg den lidt luftigere variant, men stadig med en sprød uimodståelig bund.

Sådan får du en sprød bund

Det vigtigste for en sprød bund er underlaget. Din pizza skal praktisk talt steges nedefra. Du får det klart bedste resultat med en pizzaovn eller bagesten. Laver du ofte pizza, så overvej som minimum en bagesten.

En almindelig bagesten er massiv, og det skal den være. Det betyder at den er meget lang tid om at blive varmet op, men til gengæld mister den så ikke varmen, når du smider din pizza på. Dermed får du netop stegeeffekten, der gør bunden sprød.

Har du ikke en bagesten, så anbefaler jeg at bruge en bageplade, der varmes godt op i ovnen inden, og at du hurtigt smider pizzaen ind på den.

Og nu til selve pizzadejen.

5 fra 4 stemmer
Pizzadej opskrift , hurtig og nem
Udskriv
Den nemme og hurtige pizzadej
Forb. tid
1 t
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
1 t 10 min
 

Her har vi den ideelle opskrift til dig der har travlt, den tidspressede børnefamilie eller hvis du bare ønsker dig et hurtigt måltid. Den skal ikke hæve natten over, eller i flere timer. Faktisk tager det kun en time fra start til pizzaen er i ovnen. Lige præcis den tid det tager din bagesten at varme op.

Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Ingredienser
  • 5 dl hvedemel
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 dl lunken vand håndvarmt
  • 1 tsk sukker
  • 25 g gær eller 6 gram tørgær
  • 1 tsk salt
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til max. Der skal bare fuld knald på. Hvis du har en bagesten skal den forvarmes sammen med ovnen i ca. 1 time.

  2. Udrør gæren i den lunkne vand og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Lunken vand er ca. 35 grader. For koldt så vågner gæren ikke helt og for varmt, så dræber man gærceller.

  3. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt under omrøring. Når dejen begynder at blive fast tages den ud af skålen og æltes igennem på en ren, meldrysset overflade. Tilføj eventuelt lidt ekstra mel hvis dejen føles for klæbrig, men gi den lige tid. Der skal æltes godt igennem i 5 min som minimum.

  4. Put dejen tilbage i skålen og lad den hæve tildækket en times tid ved stuetemperatur.

  5. Rul dejen til en flad pizza og dæk den med tomatsauce og dine favorit toppings. Bag den til skorpen er gylden og osten er smeltet. Ca. 10 min afhængig af ovnens temperatur.

Opskriftsnoter

Den mel du bruger har betydning for resultatet. Noget mel suger mer væde end andet, så forsøg dig frem.

Du ved at din pizzadej er god, når den virker elastisk.

Frys din pizzadej – så blir det endnu hurtigere næste gang

Hvis du skal fryse din pizza, vil jeg anbefale dig at bruge tørgær. Denne type gær dør ikke under frysningen, og bliver vakt til live igen af varmen fra ovnen. Frisk gær kan tage skade af frysningen, og skal aktiveres inden den ryger i ovnen.

Mit forslag er, at du tager ovenstående dej, ruller dem ud i passende størrelse, og fryser dem i lag, med bagepapir imellem.

Så kan du altid tage en pizza ud, smøre sauce på, give den topping og så smide den direkte i ovnen. Så nemt kan det gøres.

De frosne bunde kan holde sig et halvt års tid, hvis de da overlever så længe. Det gør de altså ikke her, hvor sådan en stak hurtigt får ben at gå på.

Tomatsauce

Dejen er mere end halvdelen af en god pizza, men saucen er også en rigtig vigtig ingrediens. Meget af det du køber i supermarkedet er for syrligt, på den ikke gode måde.
Der skal være lidt syrligt spil, men samtidig ønskes en god solmoden sødme og dybde fra tomaten.

Jeg plejer at svitse et hvidløg i en smule olie. Derpå tilsætter jeg en dåse flåede tomater. Stilkene fra et bundt basilikum snittes og tilsættes. Smag nu til med en god eddike, salt og sukker.
Si saucen og kog ind til den er cremet og god.

Giv jer i kast med at lave jeres egen pizzadej. Det er hurtigt, nemt, sjovt og noget børn kan være med til. Samtidig er det billigere en købevarianterne og smagen er ikke til at tage fejl af.

Sunshine on a plate.

6 KOMMENTARER

  1. Det var virkelig en god pizzadej. Jeg lavede dobbelt portion, så nu er fryseren fyldt. Glæder mig til at se om de er gode direkte fra fryseren.
    Man kan vel også fryse tomatsovsen?

    • Du kan sagtens fryse tomatsaucen ned, men så frys den i portionsstørrelser. Du kan også smøre den på dejen inden du fryser den ned. Vær dog opmærksom på, at når du lægger dem i lag, så kan bagepapiret godt klistre fast i den våde sauce, hvilket gør det svært at skille ad, når den er frosset ned.

  2. Det var en super lækker pizza. Jeg lavede ikke tomatsovsen men brugte bare et glas fra Aldi. Det fungerede fint.

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her