Ristede løg – så nemt kan det gøres

0
76

Det her er den bedste måde at pimpe sin hotdog til verdensklasse. Hjemmelavede ristede løg er nemt, kræver kun 3 ingredienser og så smager de meget bedre end dem der kan købes i supermarkedet. Så om det er til din hotdog, kartoffelmad eller en helt tredje ting, så und dig selv at lave hjemmelavede ristede løg.

Sådan laver du ristede løg

Det er uforskammet nemt at lave sine egne løg. Det kræver egentlig bare nogle løg, lidt mel og så noget olie at stege dem i.

De kan steges på en pande i rigelig olie, men jeg synes nu at det er nemmere at styre i guldbrønden. Så bliver de nemlig ikke så nemt brankede, som man nogle gange ser dem.

Ofte bliver der spurgt ind til, om man kan lave en sundere variant, men dertil må svaret bare være – Nej! Desværre ikke. Skal man synde, så må man tage kalorierne med.

Når det er sagt, så er det jo ikke voldsomme mængder der nødvendigvis skal på roastbeefmaden, men blot et drys.

Hele processen kan klares på under en halv time, afhængig af hvor mange du laver.
Samtidig kan du lige nå et lave en frisk agurkesalat og du ender ud med verdens bedste hotdog.

I videoen ovenfor skærer jeg mine løg i hånden. Har du et mandolinjern, så brug gerne det, da du så kan få helt tynde og ensartede ringe ud af det.

Se her hvordan du nemt kan lave ristede løg der kildrer ganen, imponerer gæsterne og i det hele taget bare smager hamrende godt.

 

Ristede løg
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
25 min
 

Ristede løg på ingen tid. Her får du den nemme opskrift på ristede løg, så nu er der ingen undskyldninger mere.

Forfatter: Rasmus Jakobsen
Ingredienser
  • 3 store løg
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 liter fritureolie
Sådan gør du
  1. Snit løgene i tynde skiver. Enten hele ringe eller halve, det er en smagssag. Du kan alternativt også skære løget i grove tern, så blir de mere som dem du køber i supermarkedet og er nemmere at drysse på en hotdog. 
    For syns skyld laver jeg dem i hele ringe.

    Ristede løg
  2. Put dem i en pose og drys mel i. Ryst nu posen så alle løgringene bliver dækket af et fint lag mel.

  3. Ryst det overskydende mel af i en sigte, eller som her et friturenet.

  4. Varm olien op. Når det syder omkring løget når du dypper en ring i, så er olien varm nok.

    Hold herefter varmen på mellemhård varme. Bliver olien for varm, bliver løgene for mørke og brankede.

  5. Sænk løgene i olien og steg dem til de er flotte og gyldne. Det tager ca. 5-10 minutter afhængig af temperatur og mængde.

Opskriftsnoter

For ekstra smag, kan man tilføje lidt hvidløgspulver til den mængde mel der ryger i posen. Det giver en god og endnu dybere smag til de sprøde løg.

Opbevaring af ristede løg

Løgene kan fint opbevares i en lufttæt dåse. Hvis man mod forventning ikke får spist alle løgene inden for et par timer, så kan man sagtens gemme dem. I en lufttæt dåse lægges et lag køkkenrulle i bunden. Hæld løgene i og læg gerne endnu et lag køkkenrulle på toppen, inden låget kommer på. Det er meget vigtigt, at løgene er helt afkølede inden låget kommer på, ellers vil de blive bløde.

Ristede løg holdbarhed

Holdbarheden må jeg sige, at jeg er usikker på. Mest fordi de ikke holder så længe hjemme hos mig. De kan dog uden problemer holde sig en uges tid, sikkert også længere.

Men se selv hvor længe du kan holde dig fra dem. Noget siger mig at det slet ikke bliver et problem med holdbarheden, da de er væk længe inden de bliver dårlige.

Skriv gerne dine erfaringer, kommentarer eller tips & tricks i kommentarsporet nedenfor.

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her