Hjem Tema Jul Rødkålssalat – Læs alt om rødkål og se lækre opskrifter

Rødkålssalat – Læs alt om rødkål og se lækre opskrifter

En rødkålssalat er en skøn og alsidig ret, der oftest bruges som tilbehør, men sagtens kan klare at stå alene.

Bitterhed, sødme og en knasende fornemmelse, gør den perfekt som salat, men også som et knasende element i mange andre salater.

Til en klassisk rødkålssalat skal du bruge:
(2-4 personer)
1/2 rødkålshoved
en god olivenolie
salt
peber

Skyl rødkålen og snit den i strimler. Hvor fint det skal være en en smagssag, og der er lige så mange holdninger som tykkelser. Dog skal det være mundret. Dvs. at du skal kunne have det i munden på en behagelig måde.

Og her er det så, at du kan variere det i det uendelige. Det kan være med frugt, nødder, oste eller urter. Kun fantasien sætter grænser.

Der bør være en dressing involveret for at give smag, men også for at det ikke skal blive alt for tørt.
En basis dressing er altid 1 del syre og 3 dele olie. Syren er eddike i en olie/eddike dressing, men kan også være en frisk citron.

En af mine favoritter er valnød og gorgonzola. Her er dressingen sødet med honning der går godt til begge dele.

Tip: Til grillmaden bør du bruge frisk frugt, men til julemaden kan bruges tørret, for at understøtte maden og højtiden.

Bonusinfo: Rødkål siges også at kunne beskytte mod visse kræftformer. Især er nævnt brystkræft. Det menes at være bitterstoffet glucosinolat, der også findes i karse, sennep og peberrod.
Undersøgelser har påvist, at hvis man spiser betydeligt mere kål end gennemsnittet, så får man nedsat risikoen for kræft med 50%, hvilket i sig selv burde være årsag til at kaste sig over den lækre kål.De plantestoffer, der opstår, når bitterstofferne i rødkålen nedbrydes i kroppen, menes at hindre kræftceller i at dele sig, og dermed udvikle sig i kroppen. (Læs evt. mere om glucosinolat på wikipedia)

Nedenfor er et skønt udvalg af de bedste rødkålssalatopskrifter:

RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN OG GRANATÆBLE

http://www.louisesmadblog.dk/rodkalssalat-med-appelsin-og-granataeble/  

RØDKÅLSSALAT MED ÆBLER OG APPELSIN

https://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/roedkaalssalat-med-aebler-og-appelsin1

FRISK RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN OG MANDLER

http://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/frisk-rodkalssalat-med-appelsin-og-mandler/  

Teknisk info om rødkål
Rødkål, eller på latin; Brassica oleracea var. Capitata, er en variant af have-kål. Have-kål er oprindeligt en toårig plante, som egentlig var knyttet til klippekyster omkring Den Engelske Kanal. Den blev bragt ind i landbruget og fremdyrket til mange forskellige variationer, og har over tid bevæget sig så langt væk fra sin oprindelige form, at den næsten ikke kan kendes i dag. Af de mange forskellige varianter kan nævnes;

  • Blomkål
  • Broccoli
  • Rosenkål
  • Grønkål

Og mange flere. En af disse er så rødkålen der har nogle helt specielle kendetegn. Den røde farve vil kålen få, når den står i sur jord, hvorimod den vil blive mere blålig i almindelige jordtyper. Saften bliver derfor brugt som en primitiv indikator for PH værdi, da syre vil give saften et rødligt udseende.
Hvis syren er ligeså som fx i kulsyrer (der findes i sodavand) opnås en lilla farve. En neutral påvirkning vil lade den beholde den blå farve, en svag base vil farve den grøn, og en stærk base som Natriumhydroxid (som fx flydende afløbsrens) vil farve saften gul. (Kilde: Wikipedia)


Roomsa

 

Avatar
Rasmus Jakobsenhttp://Grovkøkkenet.dk
Stifter og administrator af sitet Grovkøkkenet.dk. Med en stor passion for mad og især håndværket bag, har jeg lavet denne hjemmeside som et hobbyprojekt. Jeg håber at kunne udforske flere af de bagvedliggende processer og forhåbentlig udbrede noget af den viden til andre med samme interesse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisment -

Most Popular

Opskriften på hjemmelavet pancetta, Italiens svar på bacon

Hjemmelavet pancetta er kongen over bacon, og hvem elsker ikke bacon? Den italienske version af bacon hedder pancetta og er mildere og mere parfumeret...

Ekstra jomfru olivenolie, koldpresset tak!

Ekstra jomfru olivenolie er ikke bare olivenolie. Faktisk er det næsten lige så kompleks en verden som når der skal vælges vin. For de...

Støbejern – anvendelse og egenskaber

Støbejern er kort og godt en legering af jern, kulstof og silicium. Det er et tungt materiale, men ganske velegnet til madlavning. Støbejernspande fra Skeppshult I mange hundrede år har man brugt...

Så nemt er det at lave saltsyltede citroner

Saltsyltede citroner er fantastiske. De tilfører et smagsbombardement til enhver ret og leder tankerne direkte til Marokko. Med ganske få ingredienser og med megen...

Recent Comments

Birggitte silkeblomst on Sådan laver du hjemmelavet yoghurt