Timm Vladimir om danskernes madvaner og sandwich fra tanken

0
476
Timm Vladimir om danskernes madvaner

Som TV-vært på ”Den Store Bagedyst”, kogebogsforfatter, indehaver af Timm Vladimirs Køkken i Valby og meget mere, har Timm Vladimir om nogen fingeren på pulsen, når det kommer til danskernes madvaner.

Derfor satte jeg ham stævne for at spørge ind til det paradoks, der i disse år præger billedet, hvor man på en og samme tid higer efter både billig præfabrikata og gourmet.

I min ungdom var det lørdagskyllingen

Aldrig har gourmetrestauranter, madshows på tv og tilmeldinger til spændende madkurser været mere populært. En higen efter det ypperste inden for madlavningen der står i skarp kontrast til de bugnende hylder med præfabrikata, færdigvarer og convenience i supermarkedet. Et marked der er støt stigende igennem flere år.

Da jeg ridsede ovenstående op for Timm Vladimir, så afbrød han mig hurtigt.

”Et eller andet sted, har det nok altid været sådan. Folk vil gerne vise at de kan lave mad. Det med at imponere familien, eller blære sig over for sine venner, er ikke en ny ting. Og så har vi flere tilbud i dag og måske også flere penge. Samtidig er takeaway og convenience heller ikke nyt. Tidligere har det bare taget en anden form. I min ungdom var det feks. lørdagskyllingen.”

Men hvad så med stigningen i salget af convenience?

”Efterhånden er det mit indtryk, at man kan få meget god convenience, og færdigretter. Nu har jeg aldrig selv spist sådanne færdigretter, men hvis man går uden om de billigste alternativer i køledisken, så er der efterhånden flere tilbud af færdigretter lavet på gode råvarer. I supermarkedet synes jeg tit jeg ser Meyers retter, så der findes god mad også.”

Oplevelsen, det sanselige og stoltheden

Umiddelbart får jeg ikke Timm til at sige noget dårligt om udvalget af convenience. Han understreger dog flere gange, at han ikke helt forstår den og helst vil lave tingene selv. Det er oplevelsen ved at lave maden selv, der driver Timm.

”I mit køkken ude i Valby, vil jeg gerne have at gæsterne går derfra og føler at de får noget ud af det. Noget de kan tage med hjem. Enten i form af en god oplevelse, hvor man har haft en skøn aften og fået lidt at drikke, men også gerne oplevelsen af, at det med at lave mad ikke behøver at være så svært. Med gode råvarer så er man halvt i mål”

Netop råvarerne kan man mærke han brænder for og jeg når dårligt at følge op med et spørgsmål før han går videre.

”Med hele den her ny nordiske bølge der har været igennem de senere år, er folk blevet mere opmærksomme på, at vi faktisk godt kan lave noget lækkert herhjemme. Tidligere sigtede man mod franske oste og spansk skinke, når det skulle være lidt fint, men nu er man ved at finde ud af, at vi selv kan lave det lige så godt, hvis ikke bedre.”

Timm henviser til læsøskinke, samsøkartofler, vesterhavsost og mikrobryggerier med flere – de små iværksættere derude i ladet, der sætter en ære i deres produkt.

”Der er en hvis stolthed i de danske produkter, og mange små iværksættere skyder op. Man vil gerne give lidt ekstra, når man kan se kvaliteten, og får et indtryk af forarbejdningen eller processerne”

Jeg kigger på uret, og vil egentlig gerne spørge mere ind til den del af madkulturen, men det når jeg ikke. Timm er et meget passioneret menneske, og jeg begynder at få et indtryk af, at han kunne blive ved med at snakke om mad i det uendelige.

Det starter med børnene

”Det starter med børnene. At give dem værktøjerne, teknikken og lysten til at gå i et køkken er afgørende for, hvor mange der senere hen synes om at gå i et køkken og lave sin mad selv. Det med at vække sanserne så de selv vil smage varieret og gå efter kvaliteten starter i de unge år. Sådan en udvikling kan også spare samfundet penge, da færre vil få hjerte/kar problemer, diabetes osv.”

For Timm er den en selvfølge. Han har selv siden barnsben stået i et køkken.

”Det er altså ikke så svært. Selvfølgelig er al begyndelse svær, men man skal ikke prøve mange gange før man finder ud af at man godt kan lave mad. Man behøver ikke nødvendigvis det store værktøj, så længe råvarerne er i orden. Og så har man automatisk også respekten for maden, for når du har et lækkert stykke kød, eller en flot fisk, så har du ikke lyst til at skamkoge det”.

Jeg siger ikke at min mor er nærig, men…

Respekten for råvaren ligger Timm meget på sinde, og han mener at man kan smage hvor meget respekt der bliver lagt i maden.

”Jeg vil hellere springe et måltid over, hvis det ikke har fået den respekt det fortjener. Selvfølgelig falder jeg i, når jeg kører rundt i landet. Så sker det at jeg tager en sandwich på en tankstation, og jeg bliver lige skuffet hver gang. Så vil jeg hellere tage et æble for at stille sulten.

En råvare er ikke bare en råvare. Der er altså stor forskel, slår han fast.

”Lad mig give et eksempel fra min mor. Hun er normalt ikke nærig og behøver heller ikke være det. Når jeg køber en kylling, så koster den 130-150 kr. hvis man skal have en ordentlig en. Min mor kan bare ikke få sig selv til at købe en kylling til 150 kr, når hun igennem et liv har været vant til at købe den til 40 kr. Selv om der er lige så meget kød i den økologiske som i den konventionelle ved siden af, så vælger mange den konventionelle, fordi den er større. Pumpet med vand.”

Man skal i det hele taget vælge mere med sin fornuft, og mindre med pengepungen, hvis man har muligheden for det.

”Når vi går på restaurant med min mor, så bestiller jeg ét menukort. Så fortæller jeg hende hvad der er på kortet, og så må hun vælge. Hvis hun selv får kortet, vil hun vælge det billigste, og ikke det hun egentlig har lyst til, og det er en skam”.

Timm kunne have snakket meget mere. Det er fantastisk at tale med så passionerede personer, og man mærker virkelig at for ham er mad ikke bare mad. Det er heller ikke et prestigeprojekt eller bare en hobby. Det er noget helt essentielt og Timm Vladimir lever og ånder for maden i alt hvad han gør.

Når det kommer til danskernes madvaner, så kan vi godt trække vejret dybt. Der er ingen grund til bekymring, så længe vi fortsætter med at stille krav til kvaliteten og smagen.

Samtidig er det vigtigt at vi ikke glemmer det elementære i madlavningen.

Man behøver ikke altid have den store maskinpark, for hvis man med simple midler kan tilberede noget lækker mad, så er man godt på vej.

Det hele starter i de unge år. Nysgerrigheden skal imødekommes, og børnene skal med ved gryderne. På den måde lærer de og får lyst til selv at lege videre i køkkenet senere i livet.

 

Jeg siger tak for snakken til Timm Vladimir.

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar her!
Skriv venligst dit navn her