Rabarberkompot - Opskrift
Enkel Rabarberkompot
Forb. tid
2 min
Tilb. tid
5 min
Samlet tid
7 min
 

Denne version er helt enkel. Du kan vælge at pifte den op med krydderier, appelsinsaft eller lidt likør, afhængig af hvad du skal bruge den til.

Ret: Tilbehør
Køkken: Klassisk Dansk
Ingredienser
  • 500 gram Rabarber
  • 200 gram Sukker
  • 1 stk vanillestang
  • 1 spsk citronsaft (Kan udelades, men giver en dejlig friskhed)
Sådan gør du
  1. Skyl og rens rabarberne. Skær dem i mundrette stykker.

    rabarber i køkkenet
  2. Put dem i en gryde med sukker og citronsaft.

  3. Del vanillen på langs og træk kornene ud. Både korn og stænglen ryger i gryden.

  4. Giv det et opkog i ca 5 minutter. Det skal ikke koge helt ud, og rabarberen må godt stadig fornemmes, Det skal ikke være en pure.

  5. Spis den med det samme, eller put den på skoldede glas. Den skal opbevares i køleskabet.

    Rabarberkompot i skål
Opskriftsnoter

Kompotten skal spises relativt hurtigt, og holder ikke længe i et køleskab, trods opkoget og sukkeren. 

Det er heller ikke noget problem hjemme hos mig, hvor den hurtigt får ben at gå på. Denne gang var det til en regulær mormorklassiker. Stegt kylling med rabarberkompot, agurkesalat, kartofler. Det hele glider ned med en skøn sovs lavet på kyllingefond.

Mormormad