4 fra 1 stemme
Boller i karry
Grundopskriften på boller i karry
Her er mit bud på en virkelig lækker gang boller i Karry, som med garanti falder i god smag hos både store og små.
Ingredienser
  • 1 kg. hakket svin & kalv.
  • 1 stort finthakket løg
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 2 spsk. Rasp
  • 1 dl. Mælk
  • 2 æg
  • Salt
  • Peber
Til Kogning af kødboller:
  • 3 Store gulerødder
  • En stor gryde med vand
  • Salt
Til Karry-sovs skal du bruge:
  • 1 Stort æbler
  • 1 Stort finthakket løg
  • 4 tsk. Karry
  • 1 dl. Hvedemel
  • Smør
Sådan gør du
  1. Først skal du have rørt farsen sammen. I princippet er det jo egentlig bare en frikadellefars. Rør alle ingredienser sammen – Jeg anbefaler at bruge en køkkenmaskine eller håndmixer. Herefter skal du lade farsen stå og hvile på køl, så den kan sætte sig.
  2. I mellemtiden kan du med fordel gøre klar til, at koge kødbollerne. Tag en stor gryde og fyld den med vand. Bring det i kog. Skræl gulerødderne og del dem i halve. Tilføj gulerødder og lidt salt i vandet, når det koger.
  3. Rør farsen igennem. Den skal være fast, men ikke hård. Tilføj lidt mel eller rasp, hvis den er for lind. Er den for fast tilføjer du blot lidt mælk. Form kødbollerne med 2 teskeer og kog dem i vandet. Du kan også bruge 2 spiseskeer, hvis I foretrækker store kødboller.

  4. Kødbollerne er færdige, når de driver op i overfladen af vandet. Tag dem op og læg dem i en sigte, så de kan dryppe af. Tag også gulerødderne op og læg dem sammen med kødbollerne.
  5. Nu skal du i gang med karrysovsen. Smelt margarine gryden og tilføj løg, æble snittet i fine tern og karry. Når det hele er stegt godt af smider du også mel i og steget melsmagen ud i ca. 2 min under konstant omrøring. Tilsæt nu væsken, som du brugte til at koge kødboller i, lidt efter lidt. Når karrysovsen har den ønskede konsistens smager du til med salt og peber. Til slut varmer du kødbollerne op i karrysovsen. Skær gulerødderne i skiver og tilsæt dem i gryden.
  6. Boller i Karry skal serveres med ris til. Server også en lille skål med ekstra karry til dem, der ikke kan få karry nok i deres boller i karry.

Opskriftsnoter

Hvis du vil forkæle familien, så skal du altså lige hælde lidt fløde i Karrysovsen. Fløde er jo syndernes krydderi og det gør Karrysovsen ekstra lækker og cremet.